Håndstrik med spændende boblende detaljer
Workshop i håndstrik med spændende boblende detaljer, hulmønster og eksperimenterende garnkvaliteter.

På workshoppen skal der strikkes AMOK på både de tykke – og de tynde strikkepinde. Dorthe vil præsentere Jer for forskellige strikkedetaljer som hulmønster med lange luftige masker, organisk og boblende overflader og asymmetriske hulmønstre. Du eksperimenterer med at sammensætte dine personlige garnkombinationer af blanke – og matte-, tykke – og tynde-, lodne- og glatte garner, som farvemæssigt passer sammen eller måske er de alle samme farvenuance, der giver en flot dybde i strikken.
Medbring: - strikkepinde i forskellige tykkelser, evt. pind 3 til pind 20 - garner i forskellige kvaliteter og tykkelser, blanke, glatte, lodne og uld
Underviser
Dorthe Merete Lykke Jensen, tekstildesigner www.dmlj.dk
Varighed: 2½ time
Antal deltagere: minimum 8 – maksimum 15
|