Bag om festivalen - Nyhedsbrev - Presse - Kontakt

Indtast søgeord
 

Events/aktiviteter


Skandinaviens største Uldfestival syder af aktiviteter hele weekenden. – Både for store og små!

Oplev bl.a. Dannie Druehyld, Danmarks eneste heks, fårehyrden Berit Kiilerich, fåreklipperen Graham Allen, aktivitetsgruppen Rødder og Vinger, Sightseeing bussen, Jammerbugt Flettekreds og meget meget mere…


Berit Killerich – Danmarks eneste kvindelige fårehyrde

Berit Kiilerich åbner ikke bare dette års Uldfestival, hun er igen i år én af Uldfestivalens største aktører. Glæd jer til at se de imponerende hyrdningsopvisninger hvor samspillet mellem Berit, hendes får og de uundværlige border collies går lige i hjertet på store som små! Berit er ligeledes kvinden bag Lystbækgaard, en oplevelsesgård på den jyske Hede. Her findes masser af får, uld og håndværk samlet på ét sted.  Opvisning kl. 11.00 & 15.00





Dannie Druehyld – Heks, forfatter og foredragsholder

Danmarks mest kendte heks kommer til Saltum. Hør hende fortælle historier fra sit liv. – Om at være i kontakt med naturen og det overnaturlige.
Dannie Druehyld underholder publikum hele søndagen. Alle fortællinger er i børnehøjde.

Fotos følger.




Graham Allen -Skotsk fåreklipper

Den kendte fåreklipper Graham Allen er efterhånden en fast kending på Uldfestivalen. Igen i år vil han berige publikum med hans store viden indenfor klippeteknikker m.m. Det tager ikke mange minutter for den skotske fåreklipper, at gøre de uldne dyr klar til sommeren.



Voergaard Slot – Historiefortælling

Berit Ravn og Karen Gade fra Voergaard Slot viser hvorledes man i gamle dage udførte håndarbejde bl.a. i form af nålebinding og strik. – Mærk stemningen der fører dig tilbage i tiden.


 


Det store middelalderkøkken

Aktivitetsgruppen har medbragt deres store middelalderkøkken hvorfra der er mulighed for at købe dejlige lune retter


Gøglertrup

Gøglertruppen underholder i løbet af dagen – der vil ligeledes være mulighed for, at de mindste blandt publikum kan få undervisning i gøglerlivet.


Børneaktiviteter

Flere børnevenlige aktiviteter er under udarbejdelse


 

Sightseeingbussen – Oplev Saltum fra en helt ny vinkel!

Jammerbugt Turistbureau har sponsoreret denne skønne Sightseeingbus, der tager dig og din familie med på en lille rejse i og omkring Saltum. Vores lokale guide, Kurt Malmberg, fortæller undervejs om Saltums historie, udvikling og meget meget mere. Spring på Sightseeing bussen der kører hver hele time fra bymidten – det er ganske gratis!

Nb. børn kun ifølge med voksne


 

Arbejdende værksted, smedie og andre boder

Kig forbi de arbejdende værksteder, hvor traditionelt håndværk bliver levendegjort





Jammerbugt Flettekreds – Naturens egen kunst

Når man arbejder med naturens materialer, er det kun fantasien der sætter grænser!
Kom og oplev Jammerbugt Flettekreds, der afholder arbejdende værksted i pileflet. Se det imponerende håndværk, hvor du som publikum har mulighed for selv at flette med.


Ildshow, Når mørket falder på – bliver himlen oplyst!

Lørdag aften kl. 22.00 afholder aktivitetsgruppen ”Rødder og Vinger” et blændende ildshow ved Nols Sø (aktivitetsområdet). Gå ikke glip af denne oplevelse der med garanti vil imponere dig. Der vil ligeledes være mulighed for køb af lette forfriskninger.


 

 



Sponsorer:















 

a-z index - sitemap - printversion